JESPER THEILGAARD

Foredrag om vejret, klimaet, kulturen og den danske sangskat


 

Startside

Vejret omkring os

Mellem orkaner og klimaændringer

Vejret og den danske sangskat

Vejr og vulkaner

Vejret og kunsten

Vejret og musikken

Kurser om vejr

Bøger

Kontakt

Kommende foredrag

 

 

 

Kurser

Kurser om vejr, Jesper Theilgaard

Der kan i mange sammenhænge være behov for et mere uddybende kursus i vejr og vejrforhold, hvor man kommer lidt længere ned i substansen og får nogle redskaber til selv at vurdere vejret fra de tilgængelige kilder.

Det kan være

  • Firmaer som er afhængige af vejret i Danmark

  • Eksportfirmaer, hvor klimaændringer kan få betydning

  • Interesseorganisationer (landbrug, fiskeri)

  • Skoler

  • Sportsklubber

Det er klart at indholdet af kurset skal skræddersyes hver gang, så der skal påregnes lidt mere tid til forberedelse.

FOLKESKOLEN

Med regeringens seneste udspil om opgradering af naturfagene kan der være et behov for efteruddannelse af lærere i bl.a. vejret. Jeg tilbyder kurser med følgende emner

Vejr og klima

Hvorfor er vejret i Danmark så omskifteligt?

Udgangspunktet er det danske vejrkors, hvor de almindeligste vejrtyper i Danmark findes. Vejrkorset er den enkleste opdeling af det danske vejr. De almindeligste begreber fra frontteorien bliver gennemgået på en letforståelig måde. 

Hvor findes der oplysninger om det aktuelle vejr?

                      Internettet indeholder utallige hjemmesider med vejr. Der er mange gode, men hvilke kan man anvende i praksis? 

Hvad skete der den 3. december 1999?

Den orkan kan de ældste klasser huske og de fleste børn har hørt om den.

 Klimaet og de forandringer der er i gang.

                      Børn i 6. - 9. klasse vil muligvis opleve en stor forandring af klimaet i deres levetid. Men hvad er baggrunden for den igangværende debat, hvor videnskabsfolkene ikke generelt er enige - bortset fra at temperaturen globalt er stigende.

 Tolkning af satellitbilleder

                      På nettet findes utallige satellitbilleder, men hvordan er vejret under skyerne?

 

 

Kontakt theilgaard@vejrforedrag.dk

Fra Holbæk Seminarium modtog jeg denne mail efter et kursus.

Hej Jesper
Jeg vil gerne sige dig 1000 tak for et meget inspirerende foredrag-ved et møde om eftermiddagen havde både kolleger og ledelse mange rosende ord om dig !
Håber at I havde en god tur til Jylland
Tak for din professionelle måde optræde på-det lærer de studerende også meget af
 
De venligste hilsner fra Trine Hyllested